Sundhedsstyrelsen

Efter afgørelse fra sundhedstyrelsen den 29. maj 2015, må jeg ikke længere behandle børn og unge under 18 år.

Oprindeligt var jeg ikke klar over at jeg havde den ret. På trods af dette har jeg alligevel valgt at behandle unge mennesker, når der ikke har været relevante tilbud til dem i det offentlige sygehusvæsen. Jeg er bevidst om at behandlingen af børn og unge er en specialistopgave, men hvis ingen vil tage denne opgave på sig, mener jeg at min behandling som voksenpsykiater er betydeligt bedre end ingenting. Når ingen vil påtage sig opgaven med at behandle denne gruppe af unge mennesker med misbrugsproblemer, der desuden ofte allerede i ung alder dybt involveret i kriminalitet, fører det stor menneskelig lidelse. Dette kan jeg ikke sidde overhørig, når jeg ved at der er mulighed for at gøre en forskel.

Når jeg har valgt bevidst at gå imod de gældende retningslinier og har behandlet unge mennesker under 18 år, har jeg gjort det på baggrund af mit lægeløfte, der byder mig, efter bedste evne, at anvende mine kundskaber til mine medmenneskers gavn, og på baggrund af straffelovens paragraf 250, der byder mig ikke at efterlade noget menneske i en hjælpeløs tilstand.

Jeg har taget afgørelsen til efterretning på den måde, at jeg ikke længere udskriver medicin til unge under 18 år, men det forhindrer mig ikke i at undersøge de unge og henvise til børne-ungdoms psykiatrien. Hvis henvisningen ikke fører til et relevant behandlingstilbud, vil jeg holde sundhedsstyrelsen opdateret herom.